|
SolMånens Forlag v / D a n k w a r d E. N i e l s e n |
|
FORBEMÆRKNINGER
Der er så mange, som leder fjern og nær,
for at finde en mere oprindelig tilgang til livet, end
den vores smuldrende højkultur kan byde på.
Jeg har valgt at gå tilbage til vores egne nordiske
traditioner, at gå ind bag vanetænkningen
omkring vores hedenske fortid og at nå så
tæt ind til kernen af den førkristne livsforståelse
som jeg kunne.
Denne livsforståelses inderste væsen må
nødvendigvis være et positivt forhold til
livet - og også til menneskers samliv - for at
kunne overleve i de mange forskellige tiders fortolkninger.
Derudover må den give en enkel og fyldestgørende
beskrivelse af verden og vores forhold til den, med
det mål at vise en vej ud af bundetheden i tiden
og rummet - til den ultimative frihed fra alle betingelser.
Jeg har undladt at give fremstillingen af den asa-tro,
som beskrives her, en ydre orden. En sådan orden
ville give en falsk følelse af sikkerhed overfor
verden og samtidig kunne misforstås som en dogmatisering
af troen. Asa-troen tåler ingen dogmatisering.
Asa-troen findes kun i vores konkrete møde med
os selv og verden. I dette møde vil en dogmatisk
holdning binde os til fortiden og føre til stivhed.
Asa-tro er ikke noget man har - det er noget man er.
Den er en måde at leve på, som med naturlig
lethed kan føre til at man vågner op af
sin begrænsning i den tingslige verden og den
traditionelle fortolkning af den.
Selvom notaterne ikke er ordnet efter emner, følger
fremstillingen af materialet en indre struktur. Med
en rimelig stærk og klar forestillingskraft vil
man kunne danne sig et rumligt billede af det Asa-Hus,
som vi alle bor i. Når de enkelt stykker i notaterne
sættes sammen, vil et stort og helt verdensbillede
og en enkel, frugtbar livsopfattelse kunne opstå
i sindet.
Tolkningen vil altid være uafsluttet. Når
myterne først er blevet levende for sindet, vil
de til stadighed åbne for nye indsigter i de gamles
visdom og dermed udvide og forfine vores livsoplevelse.
Den Runde Asatro går ud fra, at vor fortids vismænd var uovertrufne i livsindsigt og godhed og at deres visdoms omrids kan læses i den overleverede mytologi. Den afviger således i ikke ringe grad fra de hidtidige fortolkninger af den norrøne mytologi og især fra den platte vikingetro, der breder sig blandt umodne mennesker.
Uoverensstemmelser med den historiske og sproglige forsknings resultater skyldes som regel at vi her har at gøre med en tro, der er væsentlig ældre end den som vi kender fra de to Edda'er. Den tro vi møder inde i de to Edda'ers tekster har sine rødder i stenalderen og fik sin væsentlige udformning i broncealderen. Siden måtte den forklæde sig som en jernalderlig krigertro. Vi kender den kun i den udstrækning som kristne mænd nedskrev dens digte og fortællinger.
Edda-teksterne findes i adskillige oversættelser. De her benyttede er væsentlig Martin Larsens oversættelse af den Ældre Edda fra 1943, og Finnur Jonssons oversættelse af den Yngre Edda, "Gylfaginning", fra 1902. En del stavemåder er dog overtaget fra andre oversættelser når den poetiske forståelse kunne fremmes derved.