| ||||
Fra Rund Asatro Et Asa-hus 1.
Sæmund sad i Havis Hal havbeskyttet sad den frode talte gennem bølgers brusen sang i blodets træ Sæmund sang med sind så sval midt i gabet Ginnungi der hvor begge verdner mødes ulvens gab og Menglåds skød Sæmund kvad en gammel vise baglæns hørte jeg dens ord kaldtes tusind år tilbage kaldtes frem til dette nu Sæmund tav sin viden til mig han var otte - jeg er ni rim er alle skjaldes tale stjerneord og runestav (Sæmund den Frode siges
at have samlet den Ældre Edda.) 2.
I begyndelsen er Ragna overalt. Når hun vil være frugtbar, trækker hun sig sammen og skaber i midten en mand ved navn Rok. Før den tid er der ingen midte. Rok sår stjerner i Ragnas kød da opstår verden: Ragna rider Rok. Deres latter! Deres latter føder mange, mange børn! 1. Først er Is og Ild Form og Kraft Nifel i nord og Muspel i syd imellem dem Ginnungagab Ild giver liv til Is Ymir opstår af ham Jætters og Rimtursers slægt Audhumbla opstår tidernes ko nærer med fire strømme mælk verdens bestandighed Tre dage slikker audhumbla af isen frem står en mand ved navn Bure af Bure en søn ved navn Borr Borr avler med gygen
Bestla tre sønner, de ældste Aser Odin, Vile og Ve. 2. Odin, Vile og Ve, de tre dræber rimtursen Ymir slæber ham midt ud i Ginnungagab her bygger de verden af hans krop Asgård til guderne Midgård til menneskene til jætter og rimturser bygger de yderst Udgård med strand mod det evige hav Inderst i verden står Navletræet Ask Yggdrasil ved den forenes himmel og jord ved den holdes verden oppe 3. Vile er det evige hav Ve er to træer som driver mod stranden Odin gir træerne menneskeliv skæbne og navn Ask og Embla mand og kvinde af dem kommer menneskene med dem vågner guderne Bifrost er asernes bro 4. Vile er marken om vinteren. Ve er den når den vil sås. Odin kommer, Frigg former, Tor ler, Freja bærer frugt. Da høster vi som vi har forstået. 5. Jeg er i Intet i Altet bliver jeg til Øst bor Odin Frigg i nord Tor i vest Freja i syd Foroven bor Heimdal på Himmelbjerget under jordens dyb bor Hæl syv er de aser med Loke som ikke bor noget sted (Da jeg læste dette vers i
den Runde Bog var jeg ikke opmærksom på at Hæl ikke er en gud, men Lokes barn
med jættekvinden Angerboda. Hæl fungerer kun som en hovedgud. Hun har i
den menneskelige bevidsthed taget nornernes plads. Det er dem der bor i dybet,
men vores forblændelse før Ragnarok gør, at vi ikke kender dem mere, men
kun oplever Hæl.) 6. Odins røst lyder fra øst blod blive varm stærk blive arm Frigga fra nord gør frugtbar min jord Tor fra vest fælles er bedst Freja fra syd ramme mit stjernespyd Fra oven hylder Heimdal hævede hoveder Hæl hvisker hæst hernede er du gæst Lokes latter lyder overalt 7. Spyd Odin rammer død Ymirs krop liv tændes i kødet Yngler fra roden mangefuld form Frigg liv løsner fra jorden finder fælle kæmper med Tor mod jætte og turs Frugt bærer Freja helheds fryd er hendes stjernering Heimdal holder højt hvælving for himlens magter Dybt under Yggdrasils rod grunder i støbeform Hæl Loke låser Loke lukker op
8. Jårmungand snor sig fra Hæl højt mod Heimdals trone Frigg skilles fra Odin Freja fra Tor Fenrir gaber fra Hæl højt mod Heimdals trone Freja skilles fra Odin Tor fra sin moder Frigg Angst er i verden tveje og eje Tor taber tit mod Jårmungand Odin falder Hver dag i Fenrirs gab Ask og Embla fanges i Balders favn Håd skyder Loke åbner Draupnir Odins lås
9. Hyrokkin støder Balders bålskib Ringhorn mod Hæl lys blir i underverden Rind føder Odin en søn ved navn Vale da dør Håd Odin hænger ni nætter i træet under jorden Kød avler kød ved Od 10. Når himmelfløjten lyder og sjælene fryder når stjernetrommen høres og hjerterne røres da er det slut med Ragnarok enhver har sit, enhver har nok Hedningevers 11. Nagelfar-skibet strander i sod de gerriges gerninger gror op af graven gribe gribe men ikke ta imod det er Nagelfar-farernes lod ej gir de videre gaven Er du nagelfar-farer? Kan
du give slip? Kan du løsne? Kan du modtage og slippe livet i samme åndedrag?
Kan du fyldes så hurtigt som lærken, fordi du kan give livet videre så hurtigt
som den? Kan du finde løsningen? Eller strander du i den halvkvalte flammes
sod - med kløerne klamret omkring dit liv, sort under neglene? Giv dit liv fri, giv dig
dit liv i vold, løs dine bånd, løs dine klør, frygtløs er den som er her.
(Skibet Nagelfar bygges af de dødes negle, hvis de ikke er blevet
klippet!) 12. Hekse og huldrer hule de buldrer jætter og trolde elsker at bolle dværge og diser går rundt og fniser Dans træder Freja og hendes Asynjer Fryd klæder Odin og Aser i brynjer Frigg spænder mave regn falder i hendes have Tordenvejr Tor ler! 13. At genfinde vores egen Ur-Tids Rytme, sang og dans. At genfinde kroppens egen rus. At danse ind i fællesskabet. At danse ind i en større helhed. At overvinde de hæmmende kræfter Og at understøtte de fremmende kræfter Hvorsomhelst og nårsomhelst Ved lyd og dans, Med sjæl og krop. Ved dansens fællesskab at befrugte Hverdagens fællesskab. Ved dansens helhed at fremme Hverdagens helhed. At skabe billeder, som kan blive til virkelighed. At udtrykke sig selv her og nu I samklang med tilværelsens kræfter. For alles ret til fællesskab! 14. Lad stjernetrommen lyde og alle mure bryde Lad ånd og rim møde kød og slim Lad ånd og kød rime liv og død Lad tungens tale tie i mødet blir vi frie lad stjerneslangen danse frit det er det første skridt Latter letter 15. Dragedansen bugter bølger dragedansen bølgen følger kraften vrider kraftens spor sporet er hvor jorden gror Dragedansen bølger bugter over fjelde gennem slugter under solen gennem luften skriget sangen dansen duften 16. Bålkastning Danserne har hver sit kors,
bundet af tørre grene, pyntet med visne blomster og al slags ting som kan stå
for lidelse, skuffelse, afsavn, fejltagelser, vrede - alt som de ønsker
forvandlet. De kaster disse kors på
bålet og synger: Tids-og rummets kors skal brændes, Livets strøm skal atter vendes. Vandles korset skal af flammen som når ormen skifter hammen: op i vindens verden svæver og igen i kraften lever. Da er kroppen vore vinger. Tyngde selv, den tyngde tvinger. Kraftens krop opstå i mig! Kraftens krop kan finde vej! Kraftens krop er dig og mig! Ikke hver på tværs, men sammen danner ind- og udgang rammen om den dør til livets bølge som vi er her for at følge. Bølge, følge, flyve, finde, elske, opstå, løsne, binde! Kor: Finde og følge
binde og bølge! 17. Sejr i skyggen Der faldt en skygge på jorden og skyggen skabte mit jeg da skulle alt være i orden og standset blev kræfternes leg Jeg skabte ikke skyggen med skæbnebylten på ryggen spurgtes jeg om jeg var sej Liv efter liv vandt jeg sejre men der var intet at fejre thi den som fanges i sejrens sæk blir væk og vækkes først af sin nød i sin død 18. Oldemor! Bollemor! Troldemor! i hvis mave alle bor! Stjernehimlen er din hud: Mangefold! Mangefold! er dit bud. Oldemor! Bollemor! Troldemor! Hvor din mave dog er stor! 19. Huldren holder sit hornede barn Hyldemor giver die Dråber af dug gør guld af skarn Hornede børn gør os rige 20. Hør, nu spiller Frejas Friller, kalder karlen til sin mø, og så hurtigt som de spiller! Mø og Karl er ved at dø. Mø og Karl har næppe fundet fire armes fælles favn: Brat til bådens bov er bundet deres sukkes fælles savn. Sukkes savn er sukkes sødme violinen hidser hårdt: »Bovspryd, skum! og natten rødme!« Bølgen bærer begge bort. Borte, borte nu de spiller deres længsels leve-leg. Sådan spiller Frejas Friller: Ildens Vind går Vandets vej. 21. Jeg er Einherjer! Jeg taber eller skaber skæbnen! Kun mod, klart, rådsnart, former min lod: Om jeg synker eller med vinger tyngden tvinger. 22. Når livets frugt er livets sæd det er den sande frugtbarhed thi livets frugt er enkelhed og enkelhed er livets sæd. 23. Gro gro grønne markerne blir skønne vinden den blæser og regnen den gør våd Kast muld på vor jord så afgrøden gror Dyrke dyrke landet frodigt bliver sandet vi som lever højt mod nord kan ikke gøre andet 24. Kunne ikke lyset fange - og det gjorde hjertet bange at det ikke kunne bygge hus af egen skygge
| ||||
Sitemap - Login - Site powered by CMSimple. |