SolMånens Forlag
    v / D a n k w a r d  E.  N i e l s e n 
O-U-A

DYGTIGHED


126. TIDLIG SOMMER, et tordenvejr trækker op. Et stort lyn henover de østlige skyer. Jeg ser ind i lynet og ind i Stjernelandet. Så er jeg hos den Gamle som sidder og snitter i sit køkken og spørger ham:

127. - Hvilken evne sætter I højest hos Jeres medmennesker?
- Evnen til at elske.
- Hvordan finder I ud af om nogen er god til at elske?
- Det er ikke sådan ment.
- Hvordan så?
- Et menneske som af hengivenhed til sit arbejde bliver dygtigt til det, et sådant menneske kan vi lide.

128. - Hvad har det at gøre med at elske?
- Når vi elsker, hengiver vi os. Når vi bliver ved med at være hengivne, bliver vi dygtige til det vi gør.
- Hvad mener du med at være dygtig?

129. - Den, som gennem sine handlinger udtrykker deres egen sandhed, er dygtig.
- Det lyder indviklet. Hvad er handlingens egen sandhed?
- Enhver handling har et middel. Dette middel er mellem
handlingen og dens følger. Hvis dette middel er fuldkomment, er den handlende og handlingens følger fuldkomne.
- Hvordan kan man erkende om et middel er fuldkomment?
- Ved at elske det.
- Nu taler du igen om kærlighed.

130. - Gennem dine handlinger udtrykker du din kærlighed til livet. Jo mere du elsker dit liv på Jorden, des mindre afstand er der mellem dig, dit middel og dit mål.
Din handlings følger vil være dit sande udtryk.
- Så vil handlingens resultat være en perfekt genspejling af den som handler?

131. - Overhovedet ikke. Lige så lidt som dit barn er en genspejling af dig selv, uanset hvor mange lighedspunkter du kan finde mellem dig og dit barn. Din handlings resultat er dit barn med Kia.
- Mit barn med Kia?
- Du er her jo fordi du elsker Kia.

132. - Nå, det er sådan jeg skal forstå det. Hver gang jeg handler, får jeg ligesom et barn med Jorden?
- Små børn, store børn. Grimme børn, smukke børn.
- Så har jeg godt nok mange små grimme børn. Og et par store.
- Set med dine jordiske øjne, måske. Set med dine Stjerneøjne måske ikke. Kender du dine smukke børn?
- Ikke ret mange.
- Er der da ingen af dine handlinger, du selv synes er store og smukke?
- Nej. Et par små måske.
- Så glæd dig til den dag, du kan se dem med dine
Stjerneøjne! -

133. Det lyner igen. Hele verden strutter med maven for at modtage al den regn som skyerne giver.




OM BLODETS KRAFT


A.
134. JEG SÅ EN KVINDE der sad i skyggen og rørte med en tynd glasstang i en krukke af ler. Efter nogen tid holdt hun inde, hældte krukkens indhold i en stor beholder, hældte fra en anden beholder ny væske i sin krukke og begyndte at røre igen. Dette gentog sig en del gange.
Jeg gik nærmere for at se hvad hun var i gang med. Jeg så at der i hendes krukke var tegnet ti målestreger og at hun altid beholdt en tiendel væske tilbage i sin krukke, når hun hældte indholdet over i den store beholder, og at hun fyldte sin krukke op til den tiende streg. Jeg spurgte hende:


135. - Hvad er det du laver?
- Jeg laver Blodkraft.
- Hvad er det?
- Det er den kraft og det kraftmønster som er i blodet.
- Hvis blod laver du Blodkraft af?
- Min plantes blod. -

Jeg havde hørt, at alle mennesker i den usynlige verden lever i en symbiotisk forbindelse med en plante- og en dyreart.
Jeg spurgte:

136. - Vil du forklare mig, hvordan du bærer dig ad?
- Jo, - sagde hun, - jeg presser saften fra min plante og fortynder den med vand. Min plante er Rølliken.
- Men du hælder jo det meste af vandet væk?
- Nu skal du høre: jeg fortynder min plantes blod med ni dele vand til én del blod. Når jeg har rørt det så længe, at alle dele blod overalt er i berøring med vandet, hælder jeg de ni tien-dele fra og kommer nye ni tiendedele vand i min krukke. Når jeg har gjort det ti gange, er der kun uendelig lidt af saften tilbage i vandet, men dens kraft og mønster er ved berøringen og omrøringen gået over i vandet.

137. - Bliver saftens virkning da ikke uendelig svag ved denne proces?
- Tværtimod, jo oftere jeg gentager processen, des stærkere bliver kraften, des klarere bliver mønstret.

138. - Hvad bruger du denne Blodkraft til?
- Jeg drikker af den.
- Hvorfor?
- Når plantens Blodkraft, dens væsens mønster, optages i min krop, er det meget lettere for mig at forbinde mig med min plantes væsen.
- Hvad gavn har du af det?
- Jeg har mange slags gavn af det, men alt i alt styrker det mit helbred.
- Det er altså en slags medicin?
- Ja, det er medicin, og meget mere.

139. - Hvad slags vand bruger du?
- Det er vand fra Helligkilden, som jeg har hentet sidste
fuldmånenat.

140. - Laver du også Blodkraft fra andet end fra din plante?
- Ja, jeg laver også Blodkraft af mit dyrs og af mit eget blod.
- På samme måde?
- Præcis på samme måde.
- Jeg kan måske forstå, hvorfor du laver Blodkraft af dit dyrs blod, men hvorfor laver du også Blodkraft af dit eget blod? Hvad bruger du den til?

- Også den styrker mit helbred, fordi den gør det lettere for min kraft og mit væsen at være tilstede i mit kød, i mit sind og mine handlinger. Når jeg er kommet på afveje, når jeg er kommet ud af balance i mit forhold til Jorden, til det daglige liv, drikker jeg af min Blodkraft.
- Er det ligesom den minder dig om dig selv?
- Det kan du godt sige. Ligesom min plantes og mit dyrs Blodkraft forbinder mig med deres livskraft og visdom, forbinder min egen Blodkraft mig med min egen visdom.

141. - Er visdom da noget konkret, som findes og som man kan forbinde sig med?
- Ethvert væsen har sin egen visdom og sin egen adgang til visdom. Men denne visdom går for os mennesker ofte tabt i dagliglivets forvirring. Det véd du sikkert godt af egen erfaring.
- Ja, det véd jeg kun alt for godt. Men sig mig: kan man da ikke genforbinde sig med sin visdom på anden vis, f.eks. gennem meditation og bøn? Det har jeg da hørt at man kan.

142. - Det kan man også. Men ved meditation og bøn kan du ikke være sikker på, at du åbner dig for din egen visdom. Hvis du derimod drikker din Blodkraft, er du sikker på at du forstærker din modtagelighed for din egen visdom.
Din Blodkraft er dit eget væsens mønster. Jo mere du lever dit eget væsens mønster, des mindre tar du fejl, des mindre går du veje som ikke er dine.
- Bliver du da ikke mere egoistisk, mere selvtilstrækkelig af denne medicin?
- Nej, tværtimod!
Visdom er altid i harmoni med alle andre levende skabninger, og selvfølgelig også med Jorden. -
Jeg syntes det lød meget indlysende. Jeg spurgte:

143. - Hvad sker der, hvis jeg drikker af din Blodkraft? Får jeg så adgang til din visdom?
- Min visdom ville ikke være visdom for dig. Hvis du ikke er stærk i din egen visdom, vil du blot blive forvirret. Mit liv ville kunne blande sig ind i dit, mine veje ville kunne forekomme dig at være dine veje.
- Så passer I vel godt på, at I ikke kommer til at drikke af hinandens Blodkraft?
- Ja, det er klart. Hvis mit livsmønster var i dig, ville dine livs-processer også have indflydelse på mine. Det er der ingen af os der er interesseret i, vel?
- Nej. Så derfor drikker I aldrig hinandens Blodkraft?

144. - Der findes én undtagelse. Når to mennesker gifter sig med hinanden, drikker de hinandens Blodkraft.
- Det lyder spændende. Vil du fortælle mig mere om det?
- Gerne, men ikke nu. -
Det slog jeg mig til tåls med. Men så spurgte jeg:


145. - Hvorfor alt det besvær med fortyndingen? Hvorfor drikker du ikke saften og blodet som det er, ufortyndet? -
Hun spurgte: - Har du ikke forstået det endnu? Min medicin er ikke en fysisk, men en åndelig medicin. Med min medicin tiltrækker jeg mine Fællers og min egen ånd.
- Hvad mener du med 'fæller'?
- Fællerne er det dyr og den plante, som du er forbundet med.
- I det usynlige?
- I det usynlige. Men denne forbundethed er af største betydning her i den synlige verden. -
Jeg kunne ikke forestille mig noget ved denne forbundethed med det hun kaldte 'Fællerne', så derfor fortsatte jeg:

146. - Hvad sker der, hvis jeg drikker ufortyndet blod?
- Ufortyndet blod, om du drikker det eller ej, tiltrækker meget fysisk bundne ånder. Fysisk bundne ånder kan godt være meget stærke, men de er blinde og døve for alt andet end sig selv. Dem bør du omgås med stor varsomhed.
Det er noget andet med din plantes blod. De ånder som tiltrækkes af planteblod, vil meget sjældent være skadelige for dig. Plantesaft kan, som du sikkert ved, være en udmærket fysisk medicin. -
147. Jeg rejste mig fra trappestenen. Jeg sagde:
- Jeg takker dig meget for din tålmodighed. Tror du at denne medicin også vil kunne hjælpe mig i min verden?
- Ja, hvorfor ikke? Prøv, prøv! -
Dermed løftede hun hånden til hilsen, og jeg gik bort.

B.
148. Senere, hos den Gamle, fortalte jeg om min oplevelse. Han forklarede mig, at alle vædsker, altså også blodet, forbinder energien med kroppen. De gør det på denne måde:

149. Månen binder universets energier via vandet til Jorden. Jordens ild er bundet i vandet. Jordens ild er kroppens egen energi. Harmoni opstår, når kosmisk og jordisk energi forenes i en flydende balance.

150. Det er svært at gengive hans udredninger i vores sprog. Det væsentligste var nok, at plante-, dyre- og menneske-blodkraft synes at styrke og harmonisere det, som vi kalder æter-, astral- og mentallegemet.

151. Blodkraften stimulerer og forbedrer det individuelle menneskelige energimønster, men der behøves en fjerde medicin: livseliksiren.

Livseliksiren skaber balance mellem de ordnende og de kaotiske kræfter. Den trefoldige, fysisk bundne energi i plante, dyr og menneske afbalanceres af livseliksiren.
På den måde kommer menneskets kraftlegemer i harmoni med de kosmiske kræfter.

152. Han sagde: - Vi er ikke kannibaler. Vi drikker ikke vores eget eller et andet menneskes blod. Blod tiltrækker ånder. Ufortyndet, fysisk blod tiltrækker meget fysisk bundne ånder. Alle slags ånder. De er akkurat som fluer. Disse ånder giver ikke frihed, men bundethed. Men befriet blod, ren Blodkraft tiltrækker befriende ånder.

153. Når man drikker et væsens blod, forbinder man sig med dets fysiske kraft, men ikke nødvendigvis sådan, at man får del i denne kraft. Drikker man derimod dens Blodkraft, forbinder man sig med dens ånd og får del i denne ånds visdom.

154. Jeg spurgte: - Hvad sker der, hvis jeg drikker Blodkraft fra andre end min egen plante, mit eget dyr? -
Han svarede: - Du kan ikke have særlig meget gavn af et fremmed dyrs Blodkraft, men den kan ligesom de fleste planters Blodkraft bruges som medicin, den kan genoprette og afbalancere dit energimønster. Hvis du gennem længere tid bruger Blodkraft fra et andet end dit eget dyr, kan du nemt overtage mønstre, som er fremmede for dig. Derfor er det vigtigt at du helt klart véd, hvilket dyr du er forbundet med.

155. - Kan jeg bruge et dyrs Blodkraft til at komme i kontakt med dets ånd, med dyrets Stjerne?
- Det kan du, men du skal vide meget nøje, hvordan du bærer dig ad med det. Det sker bestemt ikke helt af sig selv. Blodkraften kan være én af de ting man bruger til at opnå kontakt med et andet væsens ånd, men selve kontakten er åndelig!

156. Jeg spurgte: - Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få fat på mit dyrs eller min plantes blod? -
Han svarede: - Hvis dyrets blod eller plantens saft ikke kan fås, kan andre dele af dyret eller planten bruges, også disse dele indeholder dyrets og plantens mønstre, men ikke med samme kraft og klarhed som blodet og saften.-


157. Jeg spurgte ham om, hvordan livseliksiren fremstilles, men hvad den består af og hvordan den fremstilles, synes at være en hemmelighed.

158. Da jeg igen var hjemme i mit eget land, ville jeg straks gå igang med at lave mine Blodkraft-mediciner. Men: jeg kendte jo ikke mit dyr og min plante, og jeg ville ikke indtage min egen Blodkraft inden jeg havde de to andres.

 



OM KRAFT-STEDER


159. EN TIDLIG AFTENSTUND mødte jeg den Gamle ude mellem nogle bakker. Han sad i en hule, som mest af alt lignede en meget lille tipi, som var lavet af jord og lyng og tagrør.
Jeg stod pludselig i indgangen og så ham pusle med et lille bål på jorden.

160. Han sagde: - Nå, kunne du finde mig her? -
Jeg svarede:- Det er ikke mig, som finder dig. Jeg kommer jo bare, uden at jeg aner hvordan og hvornår og hvorfor.
- Jo, det er dig, der finder mig, - sagde han. - Din kraft finder mig, hvor du har brug for at finde mig.
- Ja, jeg forstår det ikke, - sagde jeg.

161. - Velkommen! - sagde han og smilede. Og straks var jeg igen som et nysgerrigt barn.
- Hvad laver du her? - spurgte jeg.
- Jeg taler med ilden.
- Hvorfor her mellem disse bakker?
- Fordi jeg har mit Kraftsted her.

162. - Dit Kraft-sted?
- De fleste af os har deres Kraftsted. Vi har også et par Kraftsteder i fællesskab.
- Hvad bruger I dem til?
- Vi elsker dem.
- Elsker I da ikke hele Jorden?
- Jo, men vi finder et ganske bestemt sted, som vi kender og elsker med al dets liv - eller måske finder det os. Her kan vi udtrykke og opleve den kærlighed vi har til hele Jorden.
- Kan vi da ikke elske Jorden, uden at elske den et bestemt sted?
- Nej, netop. Den kærlighed vi føler for helheden må vi udtrykke i delen. Den kærlighed du føler til menneskeheden, kan kun blive til virkelighed i din kærlighed til dine medmennesker.

163. - Men hvorfor kalder du dette sted dit Kraftsted?
- Vi er her på Jorden for at blande kraft med Jordens kraft.
- Ja, jeg begynder at forstå, hvad du mener med det.
- På mit Kraftsted prøver jeg på at fornemme dets væsen og dets specielle resonans på kosmos. Jeg forsøger at kende mit steds plante- og dyre-venner og samspillet mellem alle disse væsner og deres kræfter. Og jeg forsøger at handle ud fra det. Jeg vil gerne deltage i samspillet.

- På den måde kan du blande din Stjernekraft med Jordens kraft?
- Det gør jeg jo overalt, men her kan jeg gøre det rent og helt.

164. - Hvad gavn har du af det?
- Gavn? Det er utroligt dejligt at opleve. -
Han rejste sig og gik udenfor. Han sagde:
- Når du nu er her, så vær her! -

165. Han gik ud mellem lyngbakkerne. Jeg fulgte efter ham.
Nu så jeg: det så ud som om han slet ikke gik, men snarere svævede fra sted til sted som en sommerfugl, som om han dansede til en uhørlig musik, som om græsset under hans fod slet ikke bøjedes - og af og til så det ud som om han gled op og ned ad fyrretræerne.
Og pludselig mærkede jeg, hvordan jeg selv blev løftet og båret og ligesom blæst fra det ene sted til det andet, uden at jeg på forhånd vidste, hvor det næste skridt ville føre mig hen.
Det øde sted var fyldt med lyde og sær musik, der stod mangefarvet lys fra alle planter, fyrretræernes lys nåede så højt op i himlen, som jeg kunne se. Fuglene, selv lysende, fløj igennem dette lys i sine mange farver.

166. Jeg vendte mig om mod den Gamles jordhytte. Der stod en kæmpeflamme op fra hytten. Jeg blev forskrækket og løb hen mod den. Nu svævede jeg ikke mere, men trampede afsted.
Den Gamle bevægede sig sindigt hen mod dens indgang og gik ind. Kort efter blev flammen mindre og var snart ikke mere at se. Da jeg nåede frem til ham sagde jeg:

167. - Det var vel nok godt at du nåede frem i tide!
- Ja, jeg så at ilden var ved at gå ud.
- Gå ud? Hele hytten stod jo i flammer!
- I flammer? Nå... så du flammer?
- Jeg så at hele hytten brændte med en meget høj flamme!

- Det var da ikke ilden, du så, men dens væsen. Det vokser, når det forlader gløderne.
- Og da jeg så, at du slukkede ilden, slukkede du ikke ilden, men..
- .. jeg pustede til de sidste små gløder, og så vendte ilden tilbage. -

168. Det hele var meget forvirrende, men også meget indlysende. Jeg satte mig overfor ham og stak små pinde i ilden.
Nu fanger jeg ild, tænkte jeg. Sådan sad jeg længe og legede, men så fór en tanke ned i mig:


169. - Jeg har hørt at der hører små ånder til elementerne, gnomer, sylfider, salamandre og undiner. Jeg tror, at de kaldes elementaler hos os. Kender du dem?
- Er det sådan én du mener? - spurgte han interesseret og pegede på en glød lige foran mig. Ud af gløden voksede en lille rød og ildsprudende mand. Jeg hoppede baglæns og stødte min ryg mod hulens væg.
- Pas på min hule! - sagde den Gamle. Han gjorde en lille håndbevægelse og den lille røde mand hoppede ind i midten af bålet, hvor den hurtigt voksede til en voksen mands størrelse.
- Hils på vores lille ildmand, - grinede den Gamle, - han kom udelukkende fordi du spurgte. -
Jeg kunne ikke sige noget, hvad skulle jeg sige? Hvad skulle jeg gøre? Jeg skævede til hulens indgang, men kunne jeg komme forbi både den Gamle og ildmanden? Den Gamle lo. Og pludselig måtte jeg le sammen med ham. Jeg så hen mod ildmanden, men ildmanden var væk.

170. - Du er ikke så lidt af en troldkarl! - udbrød jeg.
- En troldkarl? Lige før lavede du en ildmand af ilden og nu laver du en troldkarl af mig? Det er da dig selv, der ikke er så lidt af en troldkarl! -
Jeg kunne ikke lide at han morede sig sådan over mig.
Hvordan skulle jeg have ansvaret for det som skete?
- Jeg er ikke nogen troldkarl, - sagde jeg., - jeg aner ikke hvordan man laver en ildmand og får den til at forsvinde igen.
- Det var da dig der så den! - sagde han.
- Så du den da ikke? - spurgte jeg.
- Jeg så at du så den, og så så jeg den selvfølgelig også.
Og da du lo, så du den ikke mere. Og så var den væk.

171. - Tak for i aften! - sagde jeg og ville ud af hulen. Men da jeg stod i indgangen stod der en kæmpemæssig skikkelse foran mig, den ragede helt op til skyerne og en flok svaler fløj igennem den. - Ja, den er god med dig, - mumlede jeg og vendte tilbage til min plads. Og spurgte:

172. - Jeg så at græsset næsten ikke bøjede sig under din fod og at du til tider syntes at glide op og ned langs træerne. Jeg følte mig selv båret og svævende. Var det også bare min ind-bildning det hele?
- Du så min kraft og var selv i kraften og så alle væseners kraft.

- Var det virkeligt eller var det indbildning?
- Hvad kalder du virkeligt? Men det var ikke din indbildning. Jeg var i kraften, ligesom du.

173. - Men hvordan opstod ildmanden?
- Den opstod fordi du havde en forestilling om den.
Hvis du giver kraften skikkelse, antager den denne
skikkelse. Lad være med at give den skikkelse.
Så ser du kraften med din kraft. -

174. Han greb bag sig og tryllede en madpakke frem. Han rakte et stykke brød frem til mig og spurgte:
- Har du ikke lyst til at spise lidt? -
Jo, det havde jeg. Mens jeg spekulerede over, om brødet nu var virkeligt eller blot en indbildning, begyndte jeg at tygge på det. Det gjorde godt med lidt fast føde.

175. - Og hvad har dette trylleri med kærligheden til Jorden at gøre? - spurgte jeg lidt gnavent.
- Jordens liv er kraft.
- Kan vi ikke elske Jorden uden at se farver omkring planterne og uden at svæve over græsset?
- Sagtens! De færreste kan se farver eller svæve. Men de fleste kan sanse steders og planters og dyrs væsen.
Jeg ser og bevæger mig lidt som en nyfødt.
Det er der ikke så mange der kan.
- Er det en fordel at kunne det?
- For mig er det, fordi jeg elsker at iagttage samspillet mellem alle væsners kræfter, jeg ser det som farvespil, hører det som musik. Andre sanser disse ting helt anderledes og er måske klogere end jeg.
Min nabo's Kraftsted er hendes have. Du skulle opleve hvor glade hendes planter er, hvor mange sommerfugle, kålorme og fugle der er plads til hos hende, uden at hun høster mindre end vi.

176. - Kunne éns Kraftsted være ude på havet?
- Hvorfor ikke? Der er liv overalt.
Dér hvor du bedst bliver en del af livet, dér er dit Kraftsted.
- Kan det være midt i en storby?
- Det véd jeg ikke, jeg lever jo her. Men hvis der kun er ting og mennesker i denne storby, kan den næppe være et sådant Kraftsted som dette her.
- Men en anden slags Kraftsted?
- Lad mig se. - Han lukkede øjnene.
Og da han åbnede dem igen sagde han:

177. - I de storbyer, du tænker på, er der millioner af kraftdyr og kraftplanter hos millioner af mennesker. Måske kan du helbrede byerne, men de kan ikke helbrede dig.
Helbred har brug for dyr og planter med en krop.
- Jeg vil ikke helbrede byerne, - sagde jeg.

178. Vi gik uden for hytten. Jeg fæstnede mit blik på en krage der fløj bort mod horisonten. Jeg fulgte den med øjnene, indtil jeg igen sad i min stue.
Ilden i kakkelovnen var gået ud. Det var begyndt at blive koldt. Men inden jeg tændte op, skrev jeg det ned, som du nu har læst.






MARKEN


179. JEG VÅGNEDE ved at jeg hørte en violin. Ovenover mig sang lærkerne. Jeg åbnede langsomt øjnene.
En mand stod henne ved en mark og spillede på violin.
Kornet var lige kommet op af mulden og stod i sit nye grønt. Solen blev synlig i øst.

180. Mens jeg vågnede, havde jeg tydeligt hørt det: violinen og lærkerne spillede sammen.
Men nu hørte jeg mest på ham der spillede. Jeg rørte mig ikke ud af stedet. Efter ganske lang tid, da Solen allerede begyndte at varme lidt, standsede han sit spil.
Han vendte sig om mod mig og vinkede mig hen til sig.
Da jeg kom hen til ham, sagde jeg:

181. - Det var dejligt.
- Tak, - sagde han.
Hvad skulle jeg sige? Så vi stod tavse.
Endelig spurgte han:

182. - Ved du, hvad det er for en mark?
- Nej - svarede jeg.
- Det er vores Fællesmark - sagde han.
- Deles I så om kornet? - spurgte jeg.

- Ja - sagde han, - vi spiser det sammen til det Hellige Brøds Fest.

183. - Hvorfor spiller du for kornet? - spurgte jeg.
- Planterne bliver glade, når vi spiller for dem. Eller synger for dem. Ligesom de bliver glade når lærkerne og alle de andre fugle synger for dem.
- Glade? - spurgte jeg.

184. - Ja, glade, - sagde han.
- Det gladeste korn er det sundeste korn.

185. - Spiller I også for Jeres dyr?
- Tit. Meget tit.
186. - Og for mennesker?
- Selvfølgelig. Vi spiller mest for hinanden. Især for børnene. Især når de lige bliver født.
- Spiller I for dem, når de bliver født? Det lyder dejligt!
Er I så inde hos moderen, når hun føder? Det kunne da hjælpe på fødslen.

187. - Nej, derinde skal der helst ikke være ret mange.
Vi stiller os hver vort sted rundt om fødehuset. Og så spiller vi "Velkommen til Jorden" for dem.

188. - Spillede du også "Velkommen til Jorden" for kornet lige før? - Han så spørgende på mig og smilede så.

Kort efter vågnede jeg igen på min stol i mit rum. Jeg kunne lugte at jeg ikke havde været borte ret længe. Og så kom jeg i tanker om, at lærkerne hos mine venner kaldes 'brødfugle'.

 

 


I HINANDENS TANKER


189. - NOGLE GANGE er det som om du kan læse mine tanker. Kan du det?
- Nej, læse tanker? Du har mig jo i dine tanker.. og derfor kender jeg dem.
- Hvis jeg ikke havde dig i mine tanker, så ville du ikke kende dem?
- Nej.
- Så er det altså op til mig, hvor meget eller lidt du skal kende mine tanker?
- Ja. Når du ikke har mig i dine tanker, kender jeg dem ikke.

190. - Kender du alle mine tanker?
- Nej, kun dem som er dér, hvor du har mig i dine tanker.
- Så véd du altså ikke hvad jeg tænker om.. lad os sige: min mor?
- Nej, normalt ikke, men lige nu kan jeg vide det, fordi du har mig dér.
191. - Det forstår jeg ikke helt. Hvordan kan det være, at jeg ikke kender dine tanker, når du har mig i dine tanker? -
Han kiggede på mig på en lidt fraværende måde, syntes jeg.
- Du er nok ikke øvet i det. Du er måske ikke helt i kontakt med hele dig selv, især ikke med den usynlige del af dig.

192. - Vil det sige, at jeg ikke kun tænker på dig, men at der er noget fremmed, noget af dig, i mit hoved?
- Ikke i dit hoved måske, men i dine tanker. Dine tanker er ikke i dit hoved. De er omkring dig. De kan være langt ude i universet, eller lige om hjørnet derhenne. På den måde kan mine tanker være i dine tanker, og dine i mine. Derfor kender vi mennesker hinandens tanker, som oftest uden at vide det.

193. - Jeg troede at jeg brugte mit hoved til at tænke med.
- Det gør du også, men at tænke og tanker er jo ikke det samme. Lige så lidt som dit åndedræt og luften er det samme.
- Nå, for pokker, - sagde jeg. Det var jo bare helt indlysende.

194. Så spurgte jeg: - Hvordan kan jeg beskytte mig imod, at andre kender mine tanker?
- Ved ikke at tænke på dem.
- Det kan være svært med vilje ikke at tænke på nogen eller noget.
- Så brug noget andet end viljen.
- Hvad skulle det være?
- Din glemsel.
- Glemsel? Er det en evne?
- Du har evnen til at glemme. Til at give slip, til at fraknytte dig.

195. - Hvordan kan jeg få fat i denne evne? At glemme - som en bevidst handling?
- Øv dig. Glemslen er jo i dig. Gør det, du vil glemme, betydningsløst, for du husker kun det, som betyder noget for dig. Hvis du vil glemme nogen, må du give slip på de bånd, som binder denne person til dig. Det kræver sindsro.
- Netop den, som jeg mindst vil give adgang til mine tanker, er vel den som er sværest at glemme?
- Det er rigtigt. Venner er ofte nemmere at glemme end fjender.
- Så er det ikke klogt at have fjender!

196. - Hos os har næsten alle evnen til at kende tankerne hos den, der har dem i tankerne. Alle er født med denne evne. Jeg tror at I opdrages til at glemme den. Dine tanker kunne tyde på det.
- Det kan være... Sig mig: er det derfor, I er så fredelige?
- Også derfor.
Husk: den ydre fjende er forholdsvis let at glemme. Det er den fjende, du har i hjertet, der er så svær at glemme.
- Så er det altså vigtigt for Jer, ikke at hade nogen?

197. - Det er vigtigt for alle mennesker ikke at hade.
- Af ren og skær egoisme?
- Ikke alt som man gør, fordi det gavner én, er egoisme.
Visdom er ikke egoisme. -

198. Han så på mig, og jeg så at han langsom glemte mig.
Nu sidder jeg igen i min stue, og der er vel gået ti minutter siden jeg forlod den.




 

FRA EN SAMTALE OM EN BRYLLUPS-ROTA


199. - HVORDAN FOREGÅR en bryllups-rota?
- Det vil jeg ikke fortælle dig. Måske vil du en dag blive vidne til den.
- Kan du ikke beskrive den? Hvad sker der?
- Den kan ikke beskrives, så det giver nogen mening, den må du opleve. Der er meget musik, meget dans, mange hellige ord og handlinger. Meget af det usynlige bliver synligt og meget af det synlige bliver usynligt.
- Vil du ikke bare fortælle mig lidt, så jeg har noget at bringe tilbage til mit land?
- Hvad vil du vide?

200. - Jeg har hørt at de to, som gifter sig, drikker hinandens blodkraft, men hvad sker der mere?

- Der sker mange ting før dette højdepunkt. Mange meditationer, mange andre ting. I lang tid. Men umiddelbart før den afsluttende bryllups-rota henter de hver for sig en stor krukke vand fra Helligkilden, som de bærer hjem på deres rygge ... den er tung, kan du tro, og vejen kan være lang.
Under rotaen åbner de en lille arterie i deres armbøjning og fylder en lille skål med deres hjerteblod.
- Hvor stor er denne skål?
- Som et fingerbøl eller to.
- Laver de selv dette hul i deres åre?
- De fleste gør det selv, andre lader hjælpere gøre det. Det indgår i den sidste del af dansen.

201. - Hvad sker der så?
- Blodet hældes i en større krukke.
- Hvor stor er den?
- Så stor, at du vil kunne tømme den med fire-fem store slurke.
- Lad mig høre mere!

202. - Krukken fyldes op med vandet fra Helligkilden. Så begynder musikken igen og de to danser mens de ryster deres krukke i hænderne. De har sat prop i, så den virkelig kan rystes!

203. - Hvor lang tid skal krukken rystes?
- Omtrent den tid det tar at gå tredive til fyrre skridt. Så standser trommerne, de to fylder hver deres lille skål med noget af krukkens indhold, resten hældes i et stort kar.
Så fylder de deres krukke igen med indholdet fra deres lille skål og fylder op med hellig kildevand. Så danser de og ryster deres krukker. Dette gentager de mange gange.
- Hvor mange gange?
- Én gang for hvert år, de har levet.
- Det kan blive til mange gange!
- Der er ingen der har travlt.

204. - Hvis jeg gifter mig, når jeg er halvfjerds, skal jeg altså danse og ryste halvfjerds gange!
- Du skal ikke, du vil, du ønsker det, når du først har forstået det her. For hver gang du fortynder og ryster, bliver det fysiske element svagere og det åndelige stærkere.
- Nå ja.

205. - Når rystedansen er afsluttet er der stilhed. Parret klæder sig af. Så dypper begge på samme tid en finger i deres egen Blodkraft og gnider en dråbe af den på den andens pande. Det samme gør de på begge sider af den andens bryst, på håndledene, dér hvor pulsen banker, i den andens navle og på den andens køn. Så tager de en lille smule af deres blodkraft i munden og forstøver den over den andens hoved.

206. - Men hvornår drikker de så hinandens blodkraft?
- Du er alt for utålmodig! De tar hinanden i hånden og stiger op i det kar, som de under dansen har tømt deres krukker i. To hjælpere står og holder et stort klæde som en baldakin over karret. De giver slip på det, når de to er trådt op i karret.
Her, med deres fødder i deres fælles blodkraft, skjult under det velduftende klæde, giver de hinanden at drikke af deres krukker med blodkraft. Du skulle være i musikken, når dette sker!
- Være i musikken?
- Ja, være i den, ikke kun høre den. Den er sådan at man er i den. I hvert fald hos os.
- Hvad sker der mere?
- Nu vil jeg ikke fortælle dig mere.

207. - Hvad sker der med det vand, der er i det kar, de gik op i?
- Denne væske giver de til hinandens Livstræer. Og hvis de har børn, til deres Livstræer.
- Og hvis de ikke er i nærheden af deres Livstræer?
- Så giver de den til et andet træ, eller til den slags planter, som vi ikke spiser. Vi sørger for at ingen mennesker eller dyr drikker af den.
- Hvorfor det?
- Nu spørger du dumt!

208. Den Gamle vendte sig bort fra mig og jeg gik ud for at trække frisk luft. Hver gang jeg så på landskabet og husene, forekom de mig nye og ukendte. Nej, alting forekom mig egentlig allerede første gang sælsom bekendt, men hver gang jeg igen var på besøg, var det som om jeg opdagede noget nyt, så det fra en anden vinkel eller ud fra en anden oplevelse.

Efter en lille tur, hvor jeg forvandt min flovhed over, at den Gamle havde sagt at jeg spurgte dumt, vendte jeg tilbage til hans hus. Han havde tilberedt et lækkert lille grøntsags-måltid, som vi spiste uden at tale sammen. Men så kunne jeg ikke dy mig længere og måtte spørge igen.

209. - I vores verden har vi slet ikke dette forhold til blodet. Det er bare noget der skal være der, for at vi ikke skal dø. Og dyrenes blod spiser vi som blodpølse eller blander det på anden måde i maden. Hos os er det kun fabelvæsner som vampyrer, der drikker menneskeblod.

210. - Jeg må advare dig: upotenseret blod, blod som det kommer ud af årerne, må aldrig bruges. Det ville være kannibalisme. Kun rituelt fremstillet blodkraft bør bruges.
Blod i sig selv er kropsligt, og den kropslige forening sker i den fysiske kærlighed.
Her handler det om blodets kraft, dets ånd!
- Ja, det er jeg klar over, men jeg har svært ved at se, at denne handling er mere end et symbolsk udtryk for, at de to vil forene sig.

211. - Denne handling er ikke symbolsk. Den forbinder helt konkret de to kraftlegemer med hverandre. Den ene optager den andens væsensmønster i sig. Derfor er vi meget varsomme med, hvem vi forbinder os med på denne måde. Denne forbindelse er ubrydelig. Den binder kraftlegemerne tættere sammen, end det på nogen anden måde kan ske.
- Fælles børn er da de stærkeste bånd, jeg kender.
- Ja, og fælles oplevelser og kærlighed skaber også meget stærke bånd. Langvarigt samvær binder også sammen, fordi mennesker overtager hinandens mønstre. Men dette er det stærkeste bånd. Det kan medføre at den ene føler den andens lyst og smerte - uanset afstand.
- Men det er vel ikke derfor de gifter sig på denne måde?
- De gifter sig fordi deres Stjerner genkender hinanden på Jorden, fordi de vil forbinde deres Stjerner på Jorden i kærlighed!

212. - Gifter alle par sig hos Jer før de får børn?
- Overhovedet ikke. Langtfra alle føler at de bør leve i en sådan forbundethed i dette liv.

*7.

 




DEN MYNDIGE


213. - HVEM UDFØRER de rituelle handlinger hos Jer?

- Den Myndige.
- Hvordan finder I ud af, hvem der er den Myndige?
- Hvemsomhelst, som på en værdig måde kan sige de ord og udføre de handlinger, som hører til en rota, er myndig.
- Er de specielt indviede i de åndelige ting?
- Indviet? Ingen er nærmere de guddommelige magter end nogen anden.

214. - Hvorfor har I så valgt netop dem til at gøre disse handlinger?
- Vi synes, at nogle blandt os er bedre end andre til at give udtryk for sig selv og for os. Vi bryder os ikke om dem, som vil gøre indtryk.

215. - Vil det sige, at I ikke har præster hos Jer? -
Jeg forklarede ham hvad en præst er hos os.
- Det lyder morsomt! At sælge sin adgang til den åndelige verden! Hvad slags penge kan man mon få for det?
Nej, den Myndige er myndig i kraft af sig selv. Ikke i kraft af sin stilling i fællesskabet. Men det er kun naturligt at vi oftest vælger én, som af natur eller hengivenhed er i klar forbindelse med sin Stjerne.

 

 


DELTAGELSEN


216. - HVORFOR DELTAGER du i disse rotas?
- Fordi det er meningsfuldt.
- Hvad oplever du under en rota?
- At jeg bliver grænseløs, at jeg deltager i hele livet, at jeg kan have tillid til livskræfterne i mig.
- Hvad får du ellers ud af at det?
- Smidighed, livsnærhed, kropslighed, forening af himmelsk og jordisk glæde.

217. - Det lyder dejligt. Men hvad betyder det for din hverdag?
- At jeg bruger mine kræfter organisk og naturligt. At jeg ikke er isoleret i mine tanker og handlinger, selvom jeg er alene et sted.

218. - Kan du da læse andres tanker?

- Nogle gange. Men jeg kan nårsomhelst forbinde mig med vores fælles erfaring og dér finde løsningen på et problem, som et andet menneske har fundet. Sådan set er jeg altid i denne fælleserfaring og den er inde i mig. Og som oftest handler jeg, uden at tænke over det, i overensstemmelse med den. Men er der en bestemt opgave at løse, kan jeg bevidst spørge om råd og vejledning.
- Hvordan gør du det?
- Ved dans, sang, musik, eller meditation, tomhed.

219. - Sig mig, kan du danse dit spørgsmål?
- Nej, først formulerer jeg spørgsmålet helt klart, og så danser jeg sådan, at jeg kan åbne mig for svaret.
- Er det en speciel måde at danse på?
- Alle måder at danse på er specielle.
- Hvad tænker du, når du danser?
- Jeg tænker netop ikke. Det kan være at der opstår billeder, mønstre i mit sind. Svaret eksisterer jo allerede.
Jeg skal blot sørge for, at jeg kan modtage det så klart som muligt. Når jeg selv tænker, vil jeg jo selv finde svaret, og så er jeg ikke åben.

220. - Vil det sige, at du slet ikke tænker selv?   
- Jeg bearbejder da i mit hoved de tanker, jeg får. Er det ikke at tænke?
- Men du laver ikke selv tanker?
- Mon? Tanker findes. Jeg tror ikke at jeg har skabt nogen ny tanke i hele mit liv, men hvem véd?

221. - Vil det sige, at vi tænker tanker som allerede findes? At vi ikke skaber nye tanker?
- Få mennesker skaber nye tanker, om nogen. Tanker findes. Vi kan åbne os for dem, modtage dem, bruge dem i vores egen verden.
- Hvor findes tankerne?
- Overalt i det synlige og det usynlige. I det synlige har de fysiske kroppe, i det usynlige har de kroppe af kraft.
- Jeg troede ikke, at tanker havde krop!

222. - Alt i TING er i bevægelse og bevægelse er krop. Tanker eksisterer i tiden og rummet, altså har de krop. Ellers var de jo heller ikke tilgængelige.

223. - Kan man få gode og dårlige tanker? Eller er tanker hverken gode eller dårlige?
- Der er intet som er godt eller dårligt i sig selv, men alt kan være godt eller dårligt for den enkelte og i en speciel situation. Derfor er det så vigtigt at danse.
- At danse?
- At åbne sig for de tankeformer som er gode for én, dér hvor man er.

224. Når mine fødder fortæller mit hoved hvor jeg er henne i verden, kan mit hoved åbne sig for de tanker som er gavnlige for mig. Det var det, jeg fortalte dig før.
Når jeg er i kontakt med de tankeformer, som svarer til mit sted på Jorden, får jeg gode tanker.

225. - Tankeformer?
- Tanker er former som findes i mønstre. Enhver Stjerne har disse mønstre i sig. Nogle Stjerners krop består af mange Stjerners tankemønstre.
- Det lyder indviklet. Kan man have en krop der består af tankemønstre?


226. - Nogle Stjerner har en sådan krop. Bare tænk på guderne.
- Guderne? Du forbavser mig! Hvad har guder med det her at gøre?
- Guder er Stjerner som består af en bestemt samling af tusin-der af Stjerners tankemønstre. Derfor virker de så kloge på os.
- Er de da ikke kloge?
- Mange af dem er. Men mange af dem har så få tankemønstre i sig, som har med Jordelivet at gøre, at det ville være dumt at følge dem. Nogle guders tanker er fremmede for og i modstrid med det organiske liv. Alligevel har der gennem tiden været mange folk og folkeslag der har fulgt disse guder.

227. - Hvordan kan mennesker finde på at følge den slags guders mønstre?
- Vi skaber mange kroppe mange steder i verden i mange tider. Vi kan tage fejl: vi kan være fortrolige med mønstre som er rigtige og gavnlige andre steder i verden og tro at de også er gavnlige her på Jorden.
- At handle på Jorden som om vi levede på Mars?
- Ja. Eller som om vi levede i en anden tid.

228. - Hvordan kan vi undgå at følge skadelige guder?
- Ved at danse.
- Det skulle filosofferne og økonomerne i min verden høre!
- Hvorfor siger du det?
- Fordi de ikke danser. Og hvis de danser, synes de at danse efter en melodi, som i hvert fald ikke gavner vores liv og Jordens liv.
- Står det da så galt til hos Jer?

229. - I min verden trues ikke kun mit og mine børns liv,
men hele Jordens liv af udslettelse når som helst!
- Er du sikker på det?
- Ja.
- Hvad siger Kia til det?
- Aner det ikke!
- Så dans!

Læs bogen: